Naturvidenskaben - et kritisk redskab

At undervise overtro som en sandhed er en meget forfærdelig ting Hypathia fra Alexandria, ca. 355-415 f.kr., matematiker

(Gigni) De nihilo nihilum, in nihilum nil posse reverti Persius, Satira III, v. 83-84
Intet (kan opstå) af ingenting, intet kan blive til ingenting.

På en jesuitterskole kan det være lærerigt at betragte fag og undervisning - og i særdeleshed matematik og fysik - ud fra en historisk synsvinkel. I oldtidens gryende videnskab blev Pythagoræerne og deres samtidige så fascinerede af tallenes brugbarhed til at beskrive naturfænomener, at de på den baggrund dannede en religiøs sekt baseret på erkendelsen af disse sammenhænge. Sektens førende medlemmer blev kaldt lærde mennesker, på græsk matematikere, der betyder undervisning eller at undervise. Sektens medlemmer og deres nutidige efterfølgere, numerologerne, ophøjede tallene til en særlig guddommelig status og glemte i deres begejstring at talbegreberne og deres anvendelse, blev udviklet med det formål at give en så koncis beskrivelse af naturfænomener, som muligt.

Den samme form for begejstring finder man i mange andre nutidige fælleskaber: Troen på at planeternes præcise stilling i et menneskes fødselsøjeblik har en afgørende indflydelse på dets fremtidige liv og levned, troen på at en persons navn har direkte indflydelse på dette menneskes velbefindende og personlige udvikling, auralæsning, håndlæsning og mange andre alternative teknikker og opfattelser. Det er karakteristisk, at moderne undersøgelser vidner om meget stærk søgning mod disse alternative livsanskuelser.

Europakommisionen har gennemført en test af de nuværende og de kommende EU-borgeres viden indenfor naturvidenskabens område. Spørgsmål som: Er det rigtigt, at Jordens kerne er glødende? Her svarede 88 procent rigtigt. Generelt kunne borgerne besvare 8 ud af 13 spørgsmål korrekt. Men der var stor spredning. Otte ud af ti cyprioter ville anvende penicillin mod en virusinfektion. Fire ud af ti polakker mener, at Solen bevæger sig rundt om Jorden (Var det ikke en polak fra Krakow – Nicolaus Copernicus, der beviste det modsatte!) . Jeg er glad for at kunne fortælle, at mine syvende og ottende klasser kunne svare 98% rigtigt på alle spørgsmål!

Derudover blev borgerne i landene anmodet om, at afgøre hvilke discipliner, de anså for at være videnskab. Her vandt lægekunsten, men astrologien blev med 57 % anset for at være videnskab. Historie, psykologi og samfundsfag fik en svagere opbakning and astrologi. Hertil svarede mine elever: "Jamen, enhver ved da, astrologi ikke er videnskab"! Nu kan man jo mene, at jeg har nogle specielt snedige og kvikke elever – og det har jeg da – men ikke desto mindre vil jeg også bemærke, at vi i undervisningen tager udgangspunkt i vores skoles historiske baggrund, nemlig Niels Steensen og hans mangesidige liv og levned som læge, geolog og biskop. Og denne baggrund giver en særlig fornemmelse for viden - og for videnskab og for tro. Dermed også for en kritisk holdning til tilværelsens mange aspekter. Det er ikke alt, man skal sluge råt, det er vigtigt at stille kritiske spørgsmål, det er vigtigt at fordybe sig, og det er vigtigt ikke at blande begreber og fænomener sammen i en uigennemsigtig pærevælling af udefinerbare sammenhænge og ingredienser. Altså princippet om skæg for sig og snot for sig.

Som ikon er Steensen inspirerende ved at afdække mytologisk baserede opfattelser, underkaste disse en naturvidenskabelig undersøgelse og derpå falsificere tidligere forestillinger. Hans metode udvider naturvidenskaben og indskrænker overtroen. Steensen kunne med lidt held have arbejdet med matematik i stedet for anatomi: "… i stedet for blod have farvet mine hænder med mathematiske tavlers livssalige støv".

Franske undersøgelser fra 2000 viser, at når mennesker, som tror på talmagi, astrologi, psykokinese, pyramideenergi og lignende, selv deltager i eksperimenter, som viser, at det pågældende fænomen ikke eksisterer, eller beviser, hvor let man kan svindle med fænomenet – så får de større "jordforbindelse" og bliver mindre tilbøjelige til at tro på pseudovidenskabelige påstande. Mange undervisere har ikke hidtil opfattet pseudovidenskabelige påstande og det overnaturlige som en trussel for videnskaben. Det er på tide, at folk med en akademisk uddannelse tager troen på overnaturlige fænomener alvorligt og konfronterer den med videnskabelige facts og metoder.

Gennem hele barndommen er vi på en måde fysikere. Som børn bliver mere og mere bevidste om sig selv og dermed sætter skel mellem jeg'et og den kaotiske verdens mange indtryk, på samme måde arbejder vi i fysik og kemi med at skelne, sortere, finde regelmæssigheder og teste vores sanser og vore mentale kategorier, med at forudsige og forudberegne. Børn er naturligt nysgerrige og undersøgende, de prøver, forsøger. Noget dur, noget dur ikke, men deres erfaringer bliver mere og mere omfattende og subtile. Det er undervisningen i naturvidenskabelige emner, som skal respektere børns medfødte nysgerrighed, bl.a. ved at give dem dybe og umiddelbare oplevelser, som de kan reflektere over. Mit mantra er: Der er ikke nogen dumme spørgsmål.

I praksis skal vi en gang i mellem gøre det spektakulære, imødegå nysgerrigheden, så børnene også bliver skolet i naturvidenskabelige metodikker. Men også lære at finde ind til kernebegreberne, lære at se bort fra det umiddelbart oplagte, det forstyrrende, lære at bruge måleapparater og at opstille både kvalitative og kvantitative regler og sammenhænge. Lære at sanserne kan snyde. Lære at vi kun er på vej til en foreløbig forståelse og indsigt. Ikke mindst lære, at naturvidenskaben ikke er en afsluttet, fuldendt konstruktion, men at den er under stadig ombygning. De væsentligste landvindinger sker, når nogen har mod til at tale eliten imod og påvise fejl, mangler og undladelser i den gængse accepterede opfattelse af verden. Det er redeligheden, ærligheden og åbenheden som bør kendetegne naturvidenskaben i dag. Og det er også udgangspunktet for undervisning i naturvidenskabelige fag. Derudover er det væsentligt at have kritisk sans og at være åben for argumenter af videnskabelig karakter, ikke mindst baseret på det eksperimentelle arbejde i laboratoriet.

Derudover er det for mange børn utroligt fascinerende og spændende at arbejde med de store spørgsmål, både naturvidenskabeligt, filosofisk og religiøst. Hvorfor er vi her? Hvad er meningen med det hele? Er der noget før? Hvad sker der, hvis… Mine elever har normalt en eller to større skriftlige opgaver om et emne indenfor fysik, kemi eller astronomi i løbet af de tre år, de har fysik/kemi i grundskolen. Her lærer de at præsentere en naturvidenskabelig problemstilling på en spændende, relevant og gennemarbejdet måde. De lærer at arbejde med problemformulering, undersøgelsesformer, begyndende videnskabelig argumentation, refleksion, evaluering af deres arbejde, samt at konkludere ud fra en problemstilling og beskrive deres kilder til information. Her kan de boltre sig. Og de gør det. Jeg bliver ofte præsenteret for dybtgående undersøgelser af mangeartede fænomener, hvor de har gjort sig meget stor umage for at formidle et meget vanskeligt stof i et sprog, som de selv har gjort forståeligt ved at gennemarbejde ofte meget vanskelige kilder og undersøgelser. Jeg tilbyder dem selvfølgelig vejledning og er overrasket over deres seriøsitet og grundighed. Det er en stor glæde at mærke, at mange af eleverne ofte danner sig et meget engageret forhold til naturvidenskaben og via dette arbejde grundlæggende vender interessen mod området. Også så de i 7.- og 8. klasse overvejer at tage en naturvidenskabelig uddannelse af en eller anden art. På denne måde gør eleverne selv det meste af arbejdet med at fortrænge den omsiggribende alternative verdens tågesnak og stiller sig kritisk an overfor charlataner og guruer, der med deres alt for smarte ideer kan lokke med guld og grønne skove.

Opgaven med at fortrænge overtro og pseudovidenskab har flere tusind år på bagen. Steensen gjorde et kæmpearbejde, som vi her på skolen bør værdsætte efter fortjeneste og videregive til vore elever. Der findes ingen lette løsninger, men jeg mener, at folk der forstår videnskab, bør bestræbe sig på at dele deres viden med andre og at de bør gøre det på en attraktiv måde, for videnskab skal være sjov og underholdende. Denne proces begynder i den grundlæggende uddannelse og skal ikke være begrænset til det. Uddannelse og udbredelse af sund fornuft, samt kritisk tænkning, er en endeløs opgave og bør altid være i gang.

Kim Boje Thomsen
Matematik-, & fysik/kemi-lærer i grundskolen